Ved at forstå dine medarbejders talenter og det de er drevet af, kan du og de skyde genvej til de ressourcer der ligger i direkte forlængelser af dem de er. 

Mange virksomheder bruger mange ressourcer på at formulere virksomhedens værdier, vision og mission, men de fleste af os ved godt, at selv de mest inspirerende af dem, har en tendens til at forsvinde fra medarbejdernes bevidsthed i løbet af den travle arbejdsdag.  

Det medarbejderne i virkeligheden har brug for, for at føle sig engageret i deres arbejde, er at opleve at deres arbejde giver mening og at de får mulighed for at bruge sig selv i overensstemmelse med egne værdier, livsambitioner og karrieredrømme. Det giver strøm på systemet og et ekstra gear at køre på. 

Når den enkelte medarbejder oplever en personlig følelse af at deres arbejder giver mening og tjener et formål de kan identificer sig med skaber det engagement og tilfredshed. Det skaber bedre resultater og er mere loyale medarbejdere.  

Sådan afdækker du, hvad der er vigtigt for den enkelte medarbejder 

Ved at identificere dine medarbejders talenter og åbne arbejdsmæssige muligheder for dem, hvor de kan have deres talenter i spil, skyder du en genvej til deres allerstørste potentiale 

Den letteste måde at få afklaring på talenter er ved at bruge en personlighedstest. Jeg er uddannet i og certificeret til at bruge Talent Indikator testen og den kan du læse mere om her.  

Har du ikke mulighed for at investere i at få testet dine medarbejdere, så kan du kan også afdække deres talenter gennem en samtale med den enkelte medarbejder. 

Stil din medarbejder følgende spørgsmål:

1. Hvad er du god til? 

Hvilke arbejdsopgaver kræver mindre indsats fra din side? Hvad har du gennem hele din karriere fået bemærkninger omkring? 

2. Hvad elsker du at lave? 

På en typisk arbejdsuge, hvad ser du frem til at gøre? Hvad ser du på din kalender, der giver dig energi? Hvis du kunne designe dit job uden begrænsninger, hvordan ville du så bruge din tid?  

3. Hvad føles mest nyttigt?  

Hvilke arbejdsresultater gør dig mest stolte? Hvilke af dine opgaver er mest kritiske for dit team eller organisationen? Hvad er de højeste prioriteter for dit liv, og hvordan passer dit arbejde ind? 

4. Hvad skaber en følelse af fremdrift?  

Hvornår flytter du dig mest? Hvilke opgaver oplever du har det fremtidsperspektiv du godt kunne tænke dig i dit job? 

5. Hvilken form for relation har du brug for 

Hvordan har du relation til andre? Hvilke arbejdspartnerskaber er bedst for dig? Hvad vil et kontor af dine yndlingsfolk se ud? Hvordan vil du gerne ledes? 

Afdækningen af dine medarbejders talenter tjener det formål, at få afdækket hvad der driver og motivere den enkelte. Når du har afdækket hvornår dine medarbejdere føler sig særligt motiverede, så har du samtidigt afdækket de områder deres hjerner har lettest med at fungere. Får vi opgaver, hvor vi kan bruge vores talenter, finder vi dem motiverende og spændende. Får vi opgaver, som falder uden for disse områder, finder vi dem demotiverende og er dermed mindre effektive. 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *