Der findes ikke dårlige medarbejdere. Men der findes fejlplaceringer. Når jeg rekruttere nye medarbejdere til virksomheder, er det netop den kabale, jeg har fokus på, går op. At man finder de rette talenter til det rette team og de rette funktioner. En vellykket rekruttering er derfor oftest en skræddersyet proces. Der er alligevel nogle ting, som går igen.

En rekruttering af en ny medarbejder er den enkeltstående handling, hvor du har mulighed for at skabe størst udvikling i din organisation eller team. Omvendt er det også her, du er i høj risikozone for at lave fejl.

Lad mig først lige slå fast: Der findes ikke dårlige medarbejdere. Alle har efter min overbevisning en unik talentpakke og et særligt potentiale, der kan gøre dem til et aktiv på arbejdsmarkedet. Men man kan blive placeret forkert. Eller man kan få forkerte opgavetyper, eller blive placeret i sammenhænge og funktioner, der passer dårligt til den talentpakke, man har. Det er det, jeg som talentekspert ser efter, når jeg hjælper virksomheder med at ansætte de rette kandidater.

Jeg har som talentekspert arbejdet med rekruttering, teamudvikling og ledelsesrådgivning på en række større og mindre virksomheder.

Og noget af det allervigtigste for en succesfuld rekruttering er at man som leder forud for samtalerne har gjort sig klart, hvilke talenter man er på udkig efter hos kandidaten. Dette vil i sagens natur variere fra stilling til stilling og alt efter hvilket team, hvilken virksomhed og hvilken lederprofil der er tale om. Men jo skarpere man er på, hvilke talenter, der kan løfte, og hvordan man ønsker de nye kræfter sat i spil i teamet, jo mere gnidningsfrit vil integrationen af en ny medarbejder at gå.

Men ud over talenterne – så er der alligevel nogle ting, jeg altid ser efter hos en kandidat, når vi afholder samtaler.

Her er fire råd, som vil kan være med til at skabe en succesfuld nyansættelse.

1. Vær realistisk i stillingsopslaget

Når man skriver et stillingsopslag, er det vigtigt at holde sig for øje at selvom I gerne vil have det hele, så kan det være en god ide ikke at blive for ambitiøs og ’grådig’ og opsætte en helt masse krav, der er ikke er realistiske i forhold til løn og arbejdsindhold. Især hvis det er en meget specialiseret stilling, Det kunne for eksempel være en QA chef i en specifik branche, hvor I på forhånd ved, at I ikke vil blive oversvømmet med ansøgere. I den anden ende af skalaen har I en stilling ledig, som flere har mulighed for at søge. Det kunne for eksempel være en salgsassistent, og man kan føle sig sikker på, at der vil komme mange ansøgninger. Her vil man med fordel kunne skrue lidt op for kravene, så I ikke drukner i ansøgninger,

2. Vægt talenter og intelligens over erfaring


En intelligent kandidat med de rigtige talenter kan ofte lære nye ting hurtigt og være en ligeså god kandidat som den erfarne kandidat. I det hele taget er det i dag sådan i langt de fleste stillinger, at udviklingen går stærkt og der er et stort behov for at kunne tage ny læring til sig. Her er intelligens og den rigtige talentpakke endnu vigtigere end en lang erfaring.

3. Led efter ansvarlighed og ejerskab hos kandidaten


Når jeg ansætter, leder jeg ofte efter et talent, der sikre ejerskabs følelsen hos den enkelte. I talenttesten kan vi måle på det ansvarlige talent eller andet, som sikre os at vi får en kandidat der sætter en ære i at sikre, at når han/hun har sagt ja så kan man føles sig sikker på ansvaret for løsningen ligger der indtil andet er blevet bestemt.

4. Har i en holdspiller i stolen?

Der er få stillinger i dag, hvor man ikke i en eller anden udstrækning er en del af noget større på dagligt eller ugentlig basis. Derfor er evnen til at kunne samarbejde en fordel næsten uanset, hvor man vil placere sin kandidat. Der er selvfølgelig stillinger, hvor der ikke er så høj grad af interaktion med et team, men jeg har oplevet selv meget introverte ingeniører som selvom de ikke siger så meget, så er udstrålingen stadig ønsket om at hjælpe andre der, når det er nødvendig. Villigheden til at lytte til andre og tage imod input selv når man føler sig rimelig sikker på allerede at være på rette vej i et projekt.

Læs mere om rekruttering og talentudvikling og om, hvordan man finder den bedste medarbejder HER

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *