Konflikter mellem kolleger er ret almindeligt, og de kan køre i årevis, hvis der ikke skrides ind. Men hvordan gør du som leder, så du undgår at hele gruppen rammes
Er der knas i tandhjulet i din medarbejdergruppe, men du har svært ved at se, hvor problemet reelt opstår?
Så er du langt fra den eneste leder i dette kongerige. I mit arbejde med talentudvikling og lederrådgivning mødes jeg ofte af den overbevisning om, at ”sådan er det nok bare på en kontorgang”.
Men det behøver det slet ikke at være. Faktisk er der masser af medarbejderteams, hvor kollegaskabet, relationerne og samarbejdet er direkte bærende årsag til at medarbejderne bliver i deres job. På samme måde ser jeg ofte, at medarbejdere, der oplever dagligt knas i tandhjulet i samarbejdet med kollegerne har en tendens til at søge væk. Også selvom opgavernes indhold måske er drømmeopgaver for dem.
Problemet ved at arbejde med den overbevisning om, at småkonflikter og uoverensstemmelser i medarbejderteamet er forventeligt er, at man som leder så har en tendens til at lade stå til. Og dermed kan småkonflikterne køre i evigheder og det trækker kræfter og engagement ud af både dig som leder og dine medarbejdere.
Jeg arbejder med HR og ledelsesrådgivning på en lang række produktions- og udviklings- og industrivirksomheder. Og der er nogle ting, som går igen.
Her deler jeg tre af de hyppigste konsekvenser og årsager til at konflikterne kører længe og ikke bliver løst.
Årsager:
- Som leder du svært ved at se, hvad problemet handler om. Man bliver simpelthen hjemmeblind. Man kan konstatere, at der er nogle opgaver eller processer, der ikke forløber gnidningsfrit, men hvor den starter, er svær at gennemskue.
- Du bliver for hensynsfuld. Mange ledere i dag har et nært forhold til sine medarbjedere. En uformel omgangstone og et ærligt ønske om, at styrke det enkelte menneske. Men problemet er, at for meget hensyn gør, at man ikke får taget fat i problemerne direkte og i i det åbne rum. Og så fortsætter det i årevis.
- Du tager for meget ansvar – og glemmer at bede om hjælp. Tanken om, at de små problemer, der opstår i teamet eller opgaver, som ikke løses helt perfekt, er lederens skyld. Altså at når medarbejderne ikke lykkes, så er det lederen selv, der er skyld i det, og derfor accepterer man tingenes tilstand og glemmer at bede om hjælp udefra.
Tre konsekvenser:
- Dine medarbejdere er konstant på overarbejde, når der er knas i tandhjulet, og det bruger alt for mange dyrbare arbejdstimer på fnidder eller interne begrænsninger i stedet på at arbejde.
- Du er konstant på overarbejde, som leder, når der er knas i tandhjulet. Både fordi du skal navigere i nogle medarbejdere, som ikke tager ansvar, eller ikke er helt tilfredse, ligesom du skal acceptere at opgaverne for ofte løses mellemdårligt i stedet for godt.
- Bundlinien rammes, fordi alle ikke yder optimalt.
Den gode nyhed er, at det faktisk ikke nødvendigvis kræver en voldsom omlægning af organisationen for at komme problemet til livs. Et par samtaler kan være nok til at få skabt en hverdag, der glider langt lettere.
Læs mere om, hvordan man kan løse op for konflikter i medarbejdergruppen her.
Eller skriv til mig på anne@talentconsult.dk for produktblad om teamudvikling.
Og læs bloggen “Får du det bedste ud af dine medarbejdere?”
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!